
Skilsmisse set fra barnets perspektiv – hvad oplever børn egentlig?
Når forældre bliver skilt, ændrer hele barnets verden sig.
For voksne kan en skilsmisse være en løsning på konflikter, men for et barn betyder det ofte usikkerhed, sorg og mange spørgsmål.
Som familieterapeut møder jeg mange børn, der står midt i deres forældres brud. Og selvom alle familier er forskellige, er der nogle følelser og reaktioner, der går igen hos mange børn.
I dette indlæg vil jeg give et indblik i skilsmisse set fra barnets perspektiv, og hvad forældre kan gøre for at støtte deres barn bedst muligt.
Hvordan oplever børn en skilsmisse?
For et barn er familien fundamentet for tryghed. Når forældre går fra hinanden, kan barnet opleve, at dette fundament ryster.
Mange børn tænker for eksempel:
Selv når skilsmissen er fredelig, kan børn opleve sorg, forvirring og loyalitetskonflikter.
Det er vigtigt at huske, at børn ofte ikke udtrykker deres følelser direkte. Nogle bliver stille og trækker sig, mens andre reagerer med vrede, uro eller ændret adfærd.
Typiske reaktioner hos børn ved skilsmisse
Når et barn oplever skilsmisse, kan det vise sig på mange måder. Nogle af de mest almindelige reaktioner hos børn er, tristhed, bekymring, vrede og frustration, søvnproblemer, koncentrationsbesvær i skolen, øget behov for tryghed, bekymring for den ene eller begge forældre
Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet mistrives alvorligt. Men det er vigtige signaler, som forældre bør være opmærksomme på.
Børn kan føle ansvar for forældrenes skilsmisse
En af de mest udbredte tanker hos børn er, at skilsmissen er deres skyld.
Børn tænker ofte mere konkret end voksne. Hvis de for eksempel har oplevet skænderier omkring opdragelse, kan de tro, at det var deres adfærd, der fik forældrene til at gå fra hinanden.
Derfor er det meget vigtigt, at forældre tydeligt fortæller barnet:
Disse budskaber skal ofte gentages mange gange.
Loyalitetskonflikter hos børn
Et af de sværeste områder for børn i en skilsmisse er loyalitetskonflikter.
Børn elsker begge deres forældre. Hvis de oplever konflikt, kritik eller negativ tale om den anden forælder, kan de føle sig splittede. Børnene føler skyldfølelse, og kan have følelsen af at skulle passe på en forældre og barnet kan reagere med tavshed.
Jo mere forældre kan skærme barnet fra konflikter, desto bedre trives barnet typisk efter skilsmissen.
Hvad har børn brug for under en skilsmisse?
Børn har først og fremmest brug for tryghed og stabilitet.
Det betyder blandt andet:
Når skilsmissen påvirker barnet meget
Nogle børn reagerer stærkere end andre på en skilsmisse. Det kan blandt andet afhænge af:
Hvis et barn i længere tid virker meget påvirket, kan det være hjælpsomt at tale med en familieterapeut eller børnesagkyndig, der kan støtte både barnet og forældrene.
En skilsmisse behøver ikke ødelægge et barns barndom
Selvom en skilsmisse er en stor omvæltning, kan mange børn godt trives efter et brud – især når forældrene formår at samarbejde omkring barnet.
Det vigtigste for barnet er ikke, om forældrene bor sammen, men hvordan de samarbejder og taler om hinanden efter bruddet.
Når forældre kan skabe trygge rammer og holde fokus på barnets behov, kan barnet stadig vokse op med stærke relationer til begge forældre.
Tag gerne kontakt til mig, hvis i ønsker et andet perspektiv på det svære i skilsmissen, eller har brug for støtte og vejledning til barnet. Book tid hos mig, direkte på min hjemmeside – Dorteziegler.dk