Jeg er uddannet pædagog, supervisor, certificeret familiebehandler og stresscoach, med flere relevante overbygninger. Jeg har mere end 25 års erfaring i arbejdet med børn, unge, voksne og familier.
Jeg tilbyder familieterapi i egen klinik og i private hjem, og tilpasser forløbet til jeres konkrete behov. Formålet er at skabe nye og mere hensigtsmæssige handlemønstre til gavn for både den enkelte og familien som helhed.
Jeg har omfattende erfaring med arbejdet med børn og voksne med ADHD, ADD, autisme, andre psykologiske diagnoser, skolevægring, lavt selvværd, og familier i forbindelse med skilsmisse. Jeg arbejder med en bred vifte af psykologiske problemstillinger og anvender primært samtaleterapi som behandlingsform.